Af Annette Danielsen

Jeg har prøvet, at leve mig ind i de stemninger, der er i de forskellige eventyr for at se, hvad jeg kunne få frem af strikketeknikker, strikkeudtryk eller farver og former.

Flere eventyr gav sig selv – andre har jeg måtte læse igennem et par gange.

Nogle af de H. C. Andersens eventyr, jeg har ladet mig inspirere af, har jeg kendt altid, andre har jeg først stiftet bekendskab med som voksen.Et enkelt eventyr har jeg måtte lade ligge. Tommelise bragte minder frem, om en søndag eftermiddag, hvor min mor læste for mig og mine søskende. Jeg græd som pisket. Det var så forfærdeligt, at det lille smukke barn skulle giftes med Tussen. Jeg måtte opgive at strikke den – den ville være endt med at blive til en vortet tusse.

Strikning er et eventyr i sig selv. Der er en begyndelse – jeg slår masker op, fyldt med forventninger. Hvad venter forude – fungerer min idè – holder min udregning?Der er en afslutning. Måske er det gået fint. Måske har jeg været gruelig meget galt igennem. Men det ender nu oftest godt. Nogle gange er der en morale andre gange bare en forløsning. Men det er altid et eventyr at strikke.

Jeg vil ønske dig stor strikkeglæde. Det er ganske vist!

Bogen kan købes hos Saxo.com, klik på Det er ganske vist